Siden solcellernes eksponentielle stigning i popularitet i 2012 er der sket meget. Solcellerne producerer mere, vi kan gemme strømmen bedre, og det er blevet nemmere at styre samt monitorere systemet. Tag med os på en tur ”down memory lane” og læs mere om, hvordan solceller og markedet for solceller har udviklet sig hen over det sidste årti.
Hvad koster strømmen?
Tilbage i 2012 var det i lovgivningen muligt at opsætte solceller efter gruppe 6. Gruppe 6 gav mulighed for at købe og sælge 1 kWh til samme pris, nemlig den fulde kWh-pris, der inkluderer både prisen på 1 kWh, skatter og afgifter. Din elmåler talte nærmest baglæns!
Det betød, at hvis solcellerne havde overproduktion i løbet af dagen, og du ikke kunne nå at bruge al strømmen, så kunne den sælges til elnettet. Når solen så gik ned, og du ikke længere overproducerede, men i stedet underproducerede – ja så kunne du købe den strøm tilbage, du tidligere havde solgt, til den samme pris som du havde solgt for.
I dag er solcellerne opsat efter gruppe 3.
Her kan du stadig købe og sælge din strøm via elnettet. Når du køber, betaler du fortsat den fulde kWh-pris, altså inklusiv skatter og afgifter.
Forskellen fra gruppe 3 og gruppe 6 er altså i salget til elnettet. Har du overproduktion, kan du stadig sælge til elnettet, men kun til den reelle kWh-pris uden afgifter, tariffer etc.
Strømmen er dyrere i 2024 - gem den
Den store forskel på gruppe 3 og gruppe 6 er derfor, at du ikke har nogen indtjening på skatter og afgifter, som for +10 år siden.
Derfor giver det nu langt større mening at gemme den overproducerede strøm på batterier. Batterierne blev ikke monteret i 2012, men i takt med ændringer i lovgivningen og opsætningsgrupper er disse blevet udviklet sidenhen.
Batteriet giver dig mulighed for at gemme din strøm. Du fylder altså batteriet op i løbet af dagen, når du har overproduktion fra dit solcelleanlæg. Når mørket så falder på, og priserne er dyrest, kan du bruge den gemte strøm fra batteriet i stedet for at købe via elnettet.
Batterisystemerne er tilmed blevet så intelligente, at de kan handle strøm ind for dig. Baseret på dit forbrug kan batteriet indstilles til at handle strøm for dig i løbet af eksempelvis natten i de timer, hvor strømmen er billigst. En funktion, der er særligt gavnlig i de mørkere måneder.
Teknologi, ydeevne og styresystem
Det er ikke kun batterierne, der er blevet bedre og mere effektive. Det er solcellerne også.
I 2012 blev panelerne installeret med en ydeevne på ca. 230 watt pr. panel.
Idag, +10 år senere, kan du næsten gange det med to.
Derudover er solcellerne også blevet mindre følsomme overfor skygger og overskyet vejr. Det oplever vi trods alt en del af i det ganske danske land. Nutidens solceller kommer med "half-cut cells". Teknologien betyder, at hvert eneste celle opdelt i 2, hvilket gør den mere modstandsdygtig overfor ikke-optimalt vejr.
Solcellerne er ikke kun blevet bedre, de er også blevet pænere.
I 2012 var alle panelerne polykrystallinske (læs: havde grimme aluminiumsrammer). Ikke nok med, at det stak som en torn i øjet, så betød det også, at de havde et blåligt genskær og høj refleksion.
Nutidens solceller er monokrystallinske og i "all black" rammer. Panelerne har derfor ligeså lavt glanstal som almindelige tegl, og det blålige genskær er fjernet.
Systemet omkring solceller og batterier er efterhånden blevet så intelligent, at det hele kan monitoreres via apps. Så hvad enten det er jul, og du sidder inde med en kop varm kakao; eller det er sommer, og du slikker sol i syden, kan du følge og monitorere dit anlæg.
Står du overfor at ville optimere dit energiforbrug, har du et ønske om en grønnere fremtid, eller vil du bare gerne spare nogle penge på strøm (og øge din boligsværdi i samme omgang)? Så står vi altid klar til at være din grønne sparringspartner.
Det kan du forvente: